Stoffer har været en del af vores kultur siden midten af 1900 tallet. I 1960’erne blev de gjort populære gennem musikindustrien og medierne, hvorefter de bredte sig til alle samfundslag.
Det anslås, at der er omkring 208 millioner mennesker i verden, som bruger ulovlige stoffer. Ifølge en rapport lavet af Sundhedsstyrelsen i 2007 er der ca. 27.000 stofmisbrugere i Danmark, heraf er over 7.000 cannabis (marihuana eller hash) brugere.
Du kender sikkert nogen, hvis liv er påvirket af stoffer, enten direkte eller indirekte.
Det mest almindeligt brugte – og misbrugte – stof i både Danmark og USA er alkohol. Trafikulykker pga. alkohol er den næst-hyppigste årsag til dødsfald blandt teenagere i USA.
Det ulovlige stof, der er mest almindeligt brugt, er marihuana. Ifølge FN’s World Drug Report 2008 misbruger omkring 3,9 % af verdens befolkning i alderen 15 til 64 år marihuana.
Unge mennesker bliver i dag konfronteret med stoffer i en tidligere alder end nogensinde før. En dansk undersøgelse fra 2005 fandt frem til, at 44 % af de 16 til 24-årige havde røget hash mindst én gang, og 21 % var nuværende brugere (inden for det sidste år).
Nyere undersøgelser i Europa blandt 15 til 16-årige tyder på, at antallet af hashbrugere varierer fra lige under 10 % til over 40 %. Den højeste procent er blandt teenagere i Tjekkiet (44 %), fulgt af Irland (39 %), Storbritannien (38 %) og Frankrig (38 %). I Spanien og Storbritannien er der 4-6 % af de unge mellem 14 og 16, som er på kokain. Kokainforbruget er steget i Danmark, Frankrig, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien.